Vækstbørs for SMV’ere

Vækstrejsens next step – Børsen

En børsnotering giver mange muligheder for vækstselskaber. Vi har talt med Spotlight Stock Market, der fortæller at det er meget udbredt i Sverige at mindre- og mellemstore virksomheder anvender en børsnotering til at hente risikovillig kapital som et alternativ til fx venture kapital. Nu er det også muligt i Danmark, hvor Spotlight Stock Market åbnede i slutningen af 2018. 

Her er fordelene fra Katrine Hoff fra Spotlight Stock Market Danmark: En børsnotering på en vækstbørs er en attraktiv måde at hente risikovillig kapital til virksomheden og er et godt alternativ til eksempelvis venture kapital eller private equity. I Danmark findes en hovedbørs og det man kalder vækstbørser, hvor fokus er at skaffe kapital til vækstvirksomheder, som kan blive det næste industrieventyr. Et eksempel på en minibørs er Spotlight Stock Market, hvor der i dag er noteret mere end 170 selskaber. Mange investorer er meget interesseret i at investere i ny og spændende vækstselskaber, og det er netop det, som er fællesnævneren på Spotlight Stock Market.

 

På en vækstbørs har vækstselskaberne mulighed for:

  • At få kapital tilført løbende i takt med at behovet opstår på vækstrejsen.
    Der er mulighed for at rejse både lidt mindre og større beløb afhængig af virksomhedens behov
  • At øge kendskabet til virksomhedens produkter og aktiviteter
  • En notering er en blåstempling, der ofte giver bedre muligheder ifm. vækstvirksomhedernes rekrutteringsmuligheder og muligheder for samarbejdspartnere
  • Mange virksomhedsejere fremhæver også at man har mulighed for at bevare mere kontrol med virksomhedens strategi,
    relativt til kapitalrejsning ved eksempelvis venture kapital
  • Øget smidighed i relation til fremtidige køb og salg af virksomheder

 

”De vækstvirksomheder, der noteres hos os, ønsker ofte både tilgang til kapital i kombination med at de oplever at eksempelvis deres rekrutteringsbehov bliver meget lettere at løse. Samtidigt fremhæver virksomhederne ofte, at de ønsker at bevare kontrollen med deres virksomhed for at kunne videreføre den strategi som er lagt. Virksomhederne fremhæver ofte at alternative finansieringsformer som eksempelvis venture kapital eller kapitalfonde ikke giver samme muligheder for fortsat indflydelse fra grundlæggeren af virksomheden.” Katrine Hoff, Spotlight Stock Market Danmark.

 

En nordisk aktør til danske vækstvirksomheder
Spotlight har lanceret et nyt tilbud til danske virksomheder i 2018, hvor danske virksomheder nu kan noteres og handles i danske kroner, samtidigt som at selskaberne henvender sig til både danske og svenske investorer gennem de mediesamarbejder som vækstselskaberne bliver del af hos Spotlight.

Spotlight Stock Market har eksisteret i mere end 20 år i Sverige, og fokuserer på at gøre det synligere, enklere og tryggere for selskaberne at være noteret. Spotlight tilbyder en helhedsløsning, som øger synligheden for vores selskaber gennem unikke mediesamarbejder. Investorer får gennem Spotlight mulighed for at blive delejer i mere end 170 vækstselskaber i forskellige brancher fra flere lande, deriblandt selskaber som Freetrailer, Bahnhof og Synthetic MR. Efter notering har virksomhederne også mulighed for at få kapital tilført løbende i takt med at behovet opstår på vækstrejsen. Der er mulighed for at rejse både lidt mindre og større beløb afhængig af virksomhedens behov.

Hvornår kan man noteres?
Virksomhedens størrelse, alder og branche kan variere meget, men selskaberne skal være ‘væk fra skrivebordet ’. Nogle har eksisteret i en årrække andre er ganske nye. Fælles for dem er, at de er ambitiøse vækstselskaber.

 

 

Læs også artiklen ‘Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien’ >>