Elitetræning skaber vækst!

Den 1 november fejrede vi finalen for Scale-up Denmark 2018 og Powercon fra det maritime center vandt titlen som årets Scale-up Denmark vinder som virksomheden med det største vækstpotentiale! Eller blev vinder af DM i vækst, som det blev omtalt.

Og ligesom med andre danske mestre ligger der mange timers arbejde bag mesterskabet. Vi ved alle sammen at man er nødt til at træne hvis man vi være en del af eliten. Man siger jo at man skal træne i mere end 10.000 timer før man for alvor bliver god til noget! Og det kendetegner alle Scale-up Denmark virksomhederne: de har alle gennemført intensive elitetræningsprogrammer for at dygtiggøre sig og blive bedre til at indfri deres vækstpotentiale.

 

Lisbeth Valther PowerconVirksomhederne har arbejdet sammen med eksperter og forretningsudviklere i 4-6 måneder og resultatet er en gennemarbejdet strategiplan for vækst
Scale-up Denmark handler om at skabe vækst og grundlaget bygger på et ønske om at bygge videre på de nationale styrkepositioner som vi har i Danmark. Derfor arbejder vi indenfor 12 forskellige brancher og involverer de økosystemer som allerede eksisterer. Det vil sige at vi trækker på erfaringen fra allerede etablerede stærke virksomheder, forskere fra universiteter, klyngeorganisationer og innovationsnetværk, investorer og eksperter indenfor brancherne. Mere end 100 virksomheder og organisationer har således været involveret i rollen som mentor eller træner for en Scale-up Denmark virksomhed. Og der er nu ikke noget der er stærkere end at lære fra dem, som allerede er succesfulde, dem, som selv har prøvet at skabe en vækstvirksomhed!

Jeg præsenterede for nylig vores erfaringer med Scale-up Denmark programmet på det Europæiske SME-Assembly inviteret af EU-kommissionen. Og det var overvældende at opleve hvor stor interesse der var fra de øvrige EU-lande omkring netop vores koncept. Publikum hæftede sig specielt ved 2 elementer: 1) Inddragelsen af de etablerede virksomheder i øko-systemet af eksperter (og det at man bygger på nationale styrkepositioner) og 2) den systematiske/intensive træning (man skal træne 10.000 timer for at blive god til noget).

Interessant nok er det de samme elementer, som COWI i deres midtvejs rapport fremhæver:

”COWI har gennemført en midtvejs evaluering af programmet og vurderer at man med Scale-up Denmark er lykkedes med at etablere et elitetræningsprogram, som er mere ambitiøst end de typiske indsatser, som sigter på at skabe flere vækstvirksomheder. Initiativet gør brug af nye virkemidler, der opleves som meget værdiskabende blandt de fleste deltagere. Blandt disse virkemidler er det især koblingen til økosystemer, herunder inddragelse af større danske virksomheder indenfor de pågældende økosystemer” (fra COWI rapporten)

Indtil nu har 4323 virksomheder været i betragtning som mulige deltagere og i alt 145 virksomheder har gennemført forløbene.
Hvilken effekt har vi så fået ud af programmet?

Når vi kigger på tværs af alle virksomheder kan vi se en klar tendens: Hver enkelt virksomhed forventer i gennemsnit en øget omsætning på 58 Millioner kr og forventer at skabe 16 nye arbejdspladser mere end hvis de ikke havde været med i programmet! Det svarer til en stigning i omsætningen på 8.5 Milliarder kr totalt over de kommende 5 år og mere end 2400 nye arbejdspladser.  Elitetræning skaber vækst!

Se Scale-Up denmark Yearbook 2018 med de 90 mest skalerbare virksomheder fra de danske styrkepositioner >>