Sikkerhedsinnovation trumfede – Real Safety er årets Scale-up virksomhed indenfor Offshore Industri

Esbjerg virksomheden Real Safety blev i går kåret som 2017 vinder af Next Step Challenge og som årets Scale-Up Denmark virksomhed indenfor Offshore Industri. Vinderne var oppe mod et stærkt felt af konkurrenter og kommer sammen med hele offshore gruppen til at forandre og forny industrien.

“Vi er bare så stolte, det er en stor anerkendelse. Det er fantastisk at få sat streg under at vores produkt har potentiale, og at vores udvikling går i den helt rigtige retning”. Torben Farup, adm. direktør Real Safety.

Real Safety leverer sikkerhed langt fra land og på sigt også i et hav af andre brancher, med deres innovative sikkerhedsløsning, hvor flugtveje gøres synlige med skridsikre komposit elementer. Deres innovative produkt endte med at sikre dem en plads i den nationale Scale-Up Denmark finale i oktober 2017.

Men hvad adskilte så Esbjerg virksomheden fra de andre da vinderen skulle findes? Adm. direktør hos Offshoreenergy.dk Glenda Napier forklarer.

”Real Safety må siges at være en virksomhed som har genopfundet sig selv, de leverer et innovativt produkt som løser et reelt problem ikke kun i offshore industrien. De har et ekstremt vækstpotentiale og baseret på teamets kernekompetencer leverer Real Safety en banebrydende løsning. De har flyttet sig helt enormt og i den grad haft viljen til at udvikle sig og tage rådgivning til sig”.

De lagde fra land med en simuleret nødsituation på scenen i Musikhuset Esbjerg, og deres pitch understregede i høj grad det enorme engagement hele teamet bag Real Safety har bragt med ind i vækstprogrammet og deres vækstrejse generelt.

Viljen til forandring er altafgørende for vækstsucces

 

Der kræves meget af deltagervirksomhederne undervejs i Scale-Up Denmark powered by Next Step Challenge programmet. Samtlige finalister får +180 timers individuel sparring, camps, milepælsmøder og deres eget advisory board og forretningsudvikler til rådighed under forløbet.

Der åbnes døre til et massivt branche netværk og en lang række koncerner og eksperter baner under og efter programmet vejen for deltager virksomhederne.

Den esbjergensiske virksomhed skal dyste i den nationale finale den 12. oktober i København om at blive årets Danske Scale-up virksomhed på tværs af brancher. Og den vækstrejse som nu har taget det første store step, skal fortsætte for fuld skrue. Torben Farup adm. direktør, Real Safety sætter ord på.

”Vi har i den grad været en del af et stærkt felt, og det gør os bare ekstra stolte over at stå med sejren. Det har været 5 intense måneder og vi har virkelig mødt topkvalitet i Scale-Up Denmark setuppet. Vækstrejsen er kun lige begyndt og i den nationale finale og der skal Real Safety nok gøre Esbjerg og offshore industrien stolte”.

Fakta:

  • Next Step Challenge er en del af 3 Scale-Up Denmark centre – Energi Effektive Teknologier, Offshore Industri og Oplevelseserhverv & Turisme.
  • Partnerne bag de 3 Scale-Up Denmark centre er: SE Next Step, Insero, Offshoreenergy.dk, Clean, Sønderborg Vækstråd, Esbjerg Erhvervsudvikling, Business Region Esbjerg & Spinderihallerne.
  • 294 virksomheder blev screenet forud for vækstprogrammets start og 13 vækst potente virksomheder pitchede for både selection boards og publikum.
  • Semifinalen afslutter 5 måneders intenst vækstprogram for Scale-Up Denmark centrene for Energi Effektive Teknologier og Offshore Industri.
  • Scale-Up Denmarks nationale finale afholdes den 12. oktober 2017 i København.
  • Hent mere viden om vækstprogrammet og deltager virksomhederne her: http://nextstepchallenge.com/ og https://scale-updenmark.com/

For yderligere information:

Torben Farup, adm. direktør Real Safety, 27 84 90 44

Martin Boye, keyaccount manager, 26 11 44 66

Glenda Napier, adm. direktør Offshoreenergy.dk, [email protected], 42 14 91 74

Lisbeth Valther, adm. direktør SE Next Step, [email protected], 20 30 84 52

Bent Würsching, program manager for Real Safety, [email protected], 51 63 17 87

Mette Husted, kommunikationsansvarlig Scale-Up Denmark & Next Step Challenge, [email protected], 40 73 04 18

Om Scale-Up Denmark:

  • Scale-Up Denmark initiativet er et nationalt initiativ, søsat i et samarbejde mellem de fem danske regioner og Erhvervsstyrelsen.
  • Formålet er, med udgangspunkt i de regionale specialiseringer, at tiltrække danske og internationale højvækstvirksomheder til individuelle træningsforløb i de 12 accelerationsmiljøer fordelt i Danmark.
  • Målet er, at der skabes 1.200 nye job i Danmark og en meromsætning på 2 mia. kr. blandt deltagervirksomhederne.
  • Programmet er finansieret af regionernes vækstfora, EU’s Regionalfond samt private midler.
  • Programmet samarbejder med det etablerede erhvervsliv for at skabe stærke faglige økosystemer, der kan understøtte virksomhederne i at innovere services og produkter til gavn for branchen.